Rip af Bluray film

At gemme sine film ned på en computer, netværksdisk (NAS) eller server giver god mening, da mange tv i dag kan streame over netværket.
Så hvordan ripper du dine Bluray film?

Hardware
Du skal selvfølgelig bruge en computer med et Bluray drev, så computeren kan læse filmen.
Har du ikke det, kan man enten købe et nyt drev eller en ekstern der tilsluttes med USB.

Software der gemmer filmen ned på din harddisk
Mange bruge programmet MakeMKV, som du kan hente til Windows og Mac her: https://www.makemkv.com/download/

Installer og start MakeMKV.
Indsæt din film i drevet og vent lidt til den er klar.

Inden vi går i gang, er der nogle indstillinger vi kan kigge på.
Tryk på fastnøgle-ikonet i toppen af vinduet. Det fjerde ikon fra venstre.
I fanebladet “General” behøver du ikke at lave nogle ændringer.
Tryk på fanebladet “Video”.

Her kan du vælge hvor filen skal placeres, når den er færdig med at rippe.
I “Options” kan angive hvor lang tid en videosekvens skal være før den betragter den som en film. Jeg har valgt 600 sekunder = 10 minutter.
Det er for at gøre det hurtigere for dig at vælge hvad du vil gemme, filmen rippes.

Under fanebladet “Language” kan du under “Preferred language” vælge sprog den skal forhåndsvælge inden du ripper filmen.

Tryk på “OK” for at gemme indstillingerne.
Du behøver ikke at gå ind i indstillinger hver gang du skal rippe film.
Tryk på Bluray-drevet for at begynde at indlæse informationer om filmen.

Her kan du se hvad selv Bluray-skiven indeholder. Og nogle flueben er allerede valgt for dig.
Lad os se nærmere på hvad vi skal bruge

Det første vi vælger er den “Title” som den allerede har valgt for os.
Tryk på den lille pil til venstre for den kasse der er sat flueben i.

Når vi har valgt den første “Title” og trykker på linjen hvor der står “Video” og “Mpeg4”, kan vi se ude til højre hvad det er for en type video.
Denne her er som sagt en Mpeg4 video i 1920×1080 pixels. 16:9 billedeformat og en billedehastighed på 23,976 billeder/sekundet. Dette er formatet på Full HD videofil.
Husk at fjerne den nederste “Title”. Du skal som udgangspunkt altid bruge den øverste, som MakeMKV foreslår.

Lidt længere nede har vi nogle linjer med lydspor (audio).
Film har ofte mange lydspor. F.eks. 5.1 surround, 6.1 DTS-HD surround, Stereo med engelsk tale, Stereo med engelsk kommentatorspor, Stereo engelsk tale for svagt seende, 5.1 surround på spansk og mange andre.
Her skal du tage stilling til hvilke lydspor du vil have med. Og du kan sagtens vælge flere. Det kunne være en fordel ved f.eks. tegnefilm hvor børnene gerne vil have med dansk tale, men hvis du selv ser den foretrækker du måske engelsk tale med danske undertekster.
Denne film har ikke dansk tale så jeg foretrækker engelsk 5.1 surround, da jeg ikke har HD lyd i mit setup.
Jeg ved at i mange film og også denne, at stereo lydsporet oftest anvendes til kommentatorspor eller for svagtseende. Så dem har jeg fravalgt.
Du skal ikke være nervøs for at vælge 5.1 surround lydspor, selvom du ikke har et surround-anlæg til dit fjernsyn. Fjernsynet kan selv ændre det til f.eks. et stereospor som bruges almindeligvis.

Denne film har både 5.1 DTS lydspor og 5.1 DD lydspor.
DTS ( Digital Theater Systems) og DD (Dolby Digital) er to forskellige standarder for surround sound. Der er delte meninger om hvad der lyder bedst. Men de fleste surround-anlæg understøtter begge formater.

Oftest skal vi også bruge nogle undertekster. Og dem skal du også tage stilling til.
Jeg plejer at vælge alt fra på nær dansk.

Den linje der hedder “forced only” er undertekster der er tvungne i filmen.
Eksempelvis kunne være en dansk film, hvor der et sted er en dialog på finsk. Her vil underteksten være tvungen, så vi kan læse hvad der bliver sagt i lige netop den sekvens.

Der kan i listen også en lille billede-fil af film-coveret. Den kan du også vælge. Så kan flere programmer vise dig coveret til selve filmen.

Nu er det tid til at rippe filmen, og gemme alle videospor, lydspor, undertekster og cover til en enkelt fil kaldet en “container”.
Denne container har filnavnet .mkv og kan læses af mange afspillere.
Men husk at i dette eksempel er videosporet et mpeg4 format. Men man kan sagtens vælge at gemme andre videoformater (mpg, mp2, mpv, ogg, avi, wmv, mov, qt, flv og mange flere). Derfor er det ikke ens betydende med at hvis man har en mkv-fil at den så kan afspilles på alle afspillere.
Tryk på MakeMKV-ikonet for at starte.

Så er det bare at hente en kop kaffe og læne sig tilbage og vente på at den er færdig.

Når den er færdig ligger filen i den mappe du angav i indstillinger.

Her ligger filen og MakeMKV har været så flinke at navngive den for dig.

Til afspilning på PC, kan jeg anbefale VLC Media Player. Den afspiller stort set alt, og du kan vælge lydspor og undertekster så du kan se at det virker.

En sidste ting jeg vil nævne er, at hvis du kigger på filen, så kan du se at filstørrelsen er på over 31 GB.
Det er en stor fil, især hvis du påtænker at skulle have den kopieret over på en tablet eller telefon.
Men filen er netop så stor fordi det er en 100% eksakt kopi af din film. Der er ingen kvalitetstab.
Derfor anbefaler jeg at komprimere filen, så den ikke fylder så meget. Det koster på kvaliteten. Men hvor meget kan du selv bestemme.
Det vil jeg gennemgå i et andet blogindlæg.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.